Skip til indhold

FAQ

Levering & bestilling

Hvornår bliver min ordre afsendt?

Hvis du bestiller inden kl. 13 på hverdage bliver din ordre afsendt samme dag. I spidsbelastningsperioder (ved højtider eller mærkedage) kan der være 1-2 dages ekspeditionstid.

Hvor lang er leveringstiden?

Din pakke bliver sendt med PostNord, som efter normale omstændigheder lover dag-til-dag levering. Hjemmelevering sker kun på hverdage og levering til pakkeshops sker mandag – lørdag. Der levereres ikke pakker om søndagen. Du skal dog være opmærksom på, at der kan forekomme længere leveringstid i særligt travle perioder, f.eks. i forbindelse med helligdage eller op til jul.

Hvad koster fragten?
Fragtudgiften afhænger af ordrestørrelsen.

Køber du for under 499 kr. koster fragten:

Til pakkeshops - 39 kr.
Til erhvervsadresse - 39 kr.
Til privatadresse - 49 kr.

Køber du for over 499 kr. koster fragten:

Til pakkeshops - 19 kr.
Til erhvervsadresse - 39 kr.
Til privatadresse - 39 kr.

Kan jeg spore min pakke?

Så snart vi har færdibehandlet din ordre, sendes en ordrebekræftelse til din mail, hvori der fremgår et trackingnummer. Trackingnummeret bruges til at spore din pakke, fra den forlader vores lager, og til den er fremme hos modtageren.

Får modtageren af gaven information om levering?

Ved check-out skal du indtaste et telefonnummer. Vi anbefaler at det er gavemodtagerens nummer der indskrives.

Skriver du gavemodtagerens telefonnummer på, får vedkommende besked om, at der er en pakke på vej fra gaestus.dk, og en besked om hvornår pakken forventes at blive leveret. Hvis modtageren er tilmeldt PostNord Modtagerflex vil pakken blive sat på anvist sted på adressen - også hvis der ikke er nogen hjemme. Der vil blive sendt en besked herom via sms. Hvis ikke modtageren er tilmeldt PostNord Modtagerflex, får vedkommende via. sms mulighed for at tage stilling til, om pakken må efterlades på adressen, hvis der ikke er nogen hjemme på leveringstidspunktet. Hvis modtageren ikke giver tilsagn om at pakken må efterlades og ej heller er hjemme på leveringstidspunktet, vil pakken blive leveret på nærliggende pakkeshop til afhentning.

Hvis pakken ender i en pakkeshop eller er sendt direkte til en pakkeshop får vedkommende besked når den er klar til afhentning.

Skriver du dit eget telefonnummer på er det dig, der modtager al information omkring levering. I tilfælde af at pakken ender i en pakkeshop (hvis denne leveringsmetode er valgt eller hvis modtager ikke er tilmeldt Modtagerflex), skal du selv sørge for afhentning eller for at informere gavemodtageren om, at pakken er leveret, når sms’en tikker ind på din telefon.

Hvad sker der, hvis der ikke er nogen hjemme ved levering?

Hvis der ikke er nogen hjemme ved levering på den angivne leveringsadresse vil der ske én ud af to ting:

Hvis modtageradressen er tilmeldt PostNord modtagerflex, som betyder at pakker må efterlades uden for boligen (fx v. hoveddør/ i opgang / i carport) på eget ansvar, så lader PostNord pakken stå, så den er der når modtager kommer hjem.

Hvis modtageren ikke er tilmeldt PostNord modtagerflex vil den blive afleveret på en nærliggende pakkeshop klar til afhentning. Det telefonnummer, som er indtastet ved bestilling, vil få information om at pakken er klar til afhentning.

Kan jeg sikre mig, at gaven når frem på en bestemt dato?

Vi kan ikke love, at din gave når frem på en specifik dato, idet gaven omdeles med fragtfirma. Dog har PostNord en 95% succesrate med dag-til-dag levering af pakker, så som regel vil pakken ankomme dagen efter bestilling, hvis der bestilles inden kl. 13.

Vi anbefaler dog, at du bestiller i god tid forud for anledningen, og så kan vi tilføje et klistermærke uden på pakken med teksten “Må først åbnes d. xx-xx”. Du kan tilvælge klistermærket i webshoppen, når du vælger gaveindpakning. Det er gratis. 

Kan jeg bestille flere gaver på en gang?
  • Hvis du ønsker at bestille flere identiske gaver, som skal leveres til den samme adresse, kan du godt gøre det på én ordre. Hvis du fx ønsker at få pakket 12 identiske gaver, skal du blot lægge 12 stk. i kurven af alle de varer som skal indgå i gaverne, og så sørger vi for at pakke det ind i hver sin gave. Den gaveindpakning, du vælger i check-out bliver den samme for alle gaverne. Du skal dog være opmærksom på, at gaveværdien skal overstige 200 kr./gave, hvilket er beløbsgrænsen for at opnå gratis gaveindpakning.
  • Hvis du ønsker at bestille flere identiske gaver, som skal leveres til forskellige adresser, kan du kontakte vores kundeservice, som kan fremsende et adresseark, hvor du kan indskrive alle leveringsadresser, så du slipper for at gennemføre så mange ordrer manuelt. Vi vil fremsende et ordreudkast til dig, som du kan gennemføre og betale online, hvor både indholdet og den samlede fragtudgift fremgår.
  • Hvis du ønsker at bestille flere gaver med forskelligt indhold skal gaverne bestilles og betales enkeltvis af flere omgange, så vi kan adskille indhold, indpakning og lykønskningskort fra hinanden i de enkelte gaver. Hvis de forskellige gaver (ordrer) skal sendes til den samme adresse, kan du nøjes med at betale fragt på den første ordre, og på de efterfølgende vælger du blot 'afhentning' som fragtmulighed til 0 kr. Du må gerne sende os en mail, når du er færdig med dine bestillinger, og skrive hvilke ordrenumre, der skal sendes samlet.
Hvordan pakkes gaven under transport?

Måske sidder du med tanker om, hvordan din flotte gave mon ser ud efter en potentiel 'hård' rejse med fragtbilen? Det skal du ikke være bekymret for. Uanset om du vælger indpakning i gavepapir, gaveæske eller cellofan, sørger vi for, at din pakke bliver fragtet forsvarligt i en sikret forsendelseskasse, så alt når frem i fineste stand.

Skulle der mod forventning være sket skade på produkterne, mens de var undervejs til modtageren, skal du skynde dig at sende os en mail på kontakt@gaestus.dk. Her vil vi bede dig forklare problemet og vedhæfte billeder af skaderne. Så sørger vi for at behandle din reklamation hurtigst muligt. 

Kan jeg afhente min gave hos Gaestus?

Hvis du er i nærheden af Randers og gerne vil spare fragtomkostningerne, kan du sagtens hente din gave i vores butik. Under leveringsform vælger du blot 'afhentning', og så sørger vi for at pakke din gave klar til dig. Gaestus.dk er en del af virksomheden Delikatessehuset A/S og gaven kan hentes i Delikatessehusets butik på nedenstående adresse:

Vennelystvej 35
8960 Randers Sø

Åben hverdage ml. 8-17 og lørdage ml. 9-14.

Gaveindpakning og lykønskningskort

Kan jeg selv vælge gaveindpakning?

Ja, du kan. Hvis gavens værdi overstiger 200 kr. tilbyder vi gratis gaveindpakning. Vi tilbyder tre slags gaveindpakning, så du kan finde den, som passer bedst til din anledning. Vælg mellem gaveæske med bånd, gavepapir eller gavekurv i cellofan. Til alle gaveindpakninger hører også matchende gavebånd. 

Hvad koster gaveindpakning?

Hvis du bestiller varer for over 200 kr. følger gaveindpakning med gratis. Hvis du bestiller for mindre end 200 kr. koster gaveindpakning 39 kr.

Følger der et kort med i gaven?

Når du bestiller din gave hos gaestus, kan du vælge mellem mange fine lykønskningskort, der passer til forskellige anledninger. Kortet koster 20 kr. Du kan skrive en personlig hilsen til gavemodtageren i boksen ved udcheckning. 

Hvis gaven sendes hjem til dig selv, kan du tilføje et kort og så bare lade tekstboksen stå tom. Så kan du selv skrive en kærlig hilsen i kortet ved modtagelse.

Gavens indhold

Kan jeg selv sammensætte en gave?

Ja, naturligvis. Vi har gjort det nemt for dig at skræddersy den perfekte gave, som indeholder lige de produkter, du mener, skaber allerstørst glæde hos modtageren. Du skal blot bruge menuen øverst på siden, som hedder 'sammensæt selv', hvor du kan få et overblik over alle de varer, du kan vælge imellem. Når du har valgt indholdet til gaven, kan du gå videre og vælge gaveindpakning.

Er det muligt at tilføje produkter til en af de færdige gavesammensætninger?

Ja, det er det. Hvis du har fundet en passende gavesammensætninger under menupunktet 'gaver', kan du tilføje den til kurven. Hvis du vil tilføje et eller flere produkter, som ikke allerede indgår i sammensætningen, går du til ‘sammensæt selv’ i topmenuen, finder produktet og trykker ‘tilføj til kurv’. Herefter er produktet tilføjet til sammensætningen.

Bliver der medsendt en ordreseddel i pakken?

Nej, det gør der ikke! De fleste af vores kunder bestiller gaver, som leveres direkte til gavemodtageren, og derfor sender vi selvfølgelig ikke en ordreseddel med i kassen. Produkternes priser fremgår kun af den ordrebekræftelse, som er sendt til din mail.

Returnering & reklamation

Kan jeg returnere min gave?

Ja, det kan du. Hvis du ønsker at returnere eller ombytte en gave, skal du sende en mail til kontakt@gaestus.dk, hvori du skriver, hvilke produkter du ønsker at returnere eller ombytte. Vi gør opmærksom på, at du selv betaler returomkostningerne, og at det er dit ansvar, at produkterne er pakket forsvarligt under returneringen. Hvis pengene skal retur, overføres de til det betalingskort, som blev anvendt ved bestilling.

Alle returvarer skal sendes direkte til vores adresse: 

Gaestus
C/O Delikatessehuset A/S
Vennelystvej 35
8960 Randers Sø

OBS: Enkelte varetyper kan ikke returneres, da de ikke indgår i fortrydelsesretten. I vores returpolitik kan du læse mere om returnering, og hvilke varetyper, der ikke er omfattet af fortrydelsesretten. Dette omfatter bl.a. fødevarer og varer som er personligt fremstillet, dvs. fx kort med en tekst påskrevet.

Returretten gælder ikke hvis du har købt som virksomhed.

Hvad gør jeg, hvis noget i gaven er gået i stykker under levering?

Vi sørger altid for at pakke alle gaver omhyggeligt og forsvarligt, så vi undgår skader under transport. Skulle der mod forventning være sket skade på produkterne, mens de var undervejs til modtageren, skal vi bede dig oprette en reklamation ved at sende os en mail på kontakt@gaestus.dk. Her beder vi dig forklare problemet og vedhæfte billeder af skaderne. Så sørger vi for at behandle din reklamation hurtigst muligt.

Du kan læse mere om reklamationsret her.

Diverse

Er der et minimumsbeløb, jeg skal købe for?

Du skal som minimum købe for 200 kr. for at få mulighed for at vælge gratis gaveindpakning.

Kan jeg købe firmagaver?

Ja, det kan du. Se vores udvalg af flotte gaveæsker, der passer til erhverv.

Vi hjælper også meget gerne med at finde frem til den helt rette firmagave. Send os en mail på kontakt@gaestus.dk, hvori du skriver hvem gaven er til, anledning og budget. Så vender vi tilbage med et eller flere gode gaveforslag.

Kan jeg købe noget til mig selv uden at få det pakket ind?

Vi har et væld af skønne varer, og selvom du ikke skal give en gave, kan du sagtens forkæle dig selv med noget fra shoppen. Du kan derfor fravælge gaveindpakning i indkøbskurven, og vi vil blot pakke produkterne i en almindelig forsendelseskasse.